DHL Freight Denmark søger en Executive Coordinator til vores CEO - Military veterans preferred

2025-06-23
DHL (https://group.dhl.com/en.html)
Other

/yr

  full-time   employee


Brøndby
Denmark

DHL Freight Denmark søger en Executive Coordinator til vores CEO

 

Forestil dig en karriere, hvor du går på arbejde, fordi du brænder for det, du gør, og fordi du er god til det. Tiden flyver, mens du anvender din ekspertise til at understøtte vores CEO med at gøre dagen mere effektiv samtidig med, at du supporterer vores senior management team. Du deler dit arbejdsliv med fantastiske kolleger, og har en stor berøringsflade i organisationen. De færreste dage er ens, idet vores verden konstant ændrer sig, men du har altid sparringspartner og kolleger omkring dig.

 

DHL Freight Denmark udvikles og transformeres i takt med implementeringen af vores 2030 strategi, og i den forbindelse søger vi en dygtig Executive Coordinator med en passion for service og support, som naturligt ser optimeringsmuligheder og trives med en koordinerende involvering i diverse projekter. Hvis du kan genkende dig selv i disse ord, så er det nu, du skal ansøge.

 

Den fysiske arbejdsplads er vores DHL Freight Denmark hovedkontor på Banemarksvej 48 i Brøndby. Det vil være en naturlig del af jobbet, at du i mindre omfang skal forvente noget rejseaktivitet i forbindelse med møder i Danmark.

 

I rollen som Executive Coordinator vil dine ansvarsområder omfatte:


  • Direkte administrativ støtte, kalenderstyring mv. for CEO'en
  • Ansvar for opfølgning på møder, herunder arbejdet i ledelsesteamet
  • Deltagelse i udvalgte møder, opfølgning på opgaver samt forberedelse af mødemateriale og præsentationer til interne og eksterne møder
  • Deltagelse i ad hoc-projekter som koordinator - med mulighed for senere projektledelse
  • Diverse administrative opgaver
 

Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende stillinger, eller potentielt er nyuddannet på bachelor-niveau fra eksempelvis en Handelshøjskole.

 

Du kan genkende dine personlige kompetencer og egenskaber i nedenstående og tjekker naturligt af på at være serviceorienteret og supporterende:


  • Motiveres af at hjælpe vores CEO med at gøre hans dag strømlinet og effektiv
  • Er selvstændig samt struktureret og følger opgaverne til døren
  • En fantastisk kollega, der skaber gode relationer med kolleger og samarbejdspartnere. Det lille ekstra finder du naturligt at give
  • Erfaring i diverse Microsoft Office programmer og applikationer
  • Kommunikere professionelt – mundtligt og skriftligt – på både dansk og engelsk
 

Vi ønsker opstart den 01.09.2025 eller 01.10.2025.

 

Hvad tilbyder vi dig?

Hos DHL trives vi, og mange af os har været her i mange år. Vi er en virksomhed, der ser medarbejdernes potentiale og udvikling – vi tør investere i vores folk! I vores store, globale og internationale virksomhed har vi samtidig en god teamånd, hvor vi respekterer hinanden. Miljø- og bæredygtighed er vigtigt for os, og vi arbejder hele tiden på at være i front – det bliver både bemærket og anerkendt.

 

Matcher du profilen, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag. Ansøgninger behandles løbende, men naturligvis afvikler vi også ferie, hvorfor selve rekrutteringsprocessen vil være lidt længere end vanligt. Vi afholder 1. samtaler i uge 31.  Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til HR Direktør, Zenia Amsinck på mobil 25233292, og hun vil komme retur til dig hurtigst muligt.


Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.