DHL Freight Taulov søger administrativ medarbejder til terminalen - Military veterans preferred

2025-07-04
DHL (https://group.dhl.com/en.html)
Other

/yr

  full-time   employee


Taulov
Denmark

DHL Freight Taulov søger administrativ medarbejder til terminalen

 

Vil du være med til ”at flytte verden” og sikre de bedste services til vores kunder? Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksomhed, DHL Group!

Til vores terminal i Taulov søger vi en administrativt stærk, kvalitetsorienteret og proaktiv kollega, som har erfaring med kvalitetssikring. Du skal have lyst til at indgå i et team på 28 medarbejdere, hvor nøgleordene er effektivitet og stor dedikation.

Som Administrativ Medarbejder vil du assistere med den daglige drift på vores terminal i Taulov for at sikre, at vores gods kommer sikkert og rettidigt frem til vores kunder. Du vil blive bindeled mellem disponenter, dagsdistributionen og terminalen, og vil bidrage til en optimal driftsafvikling sammen med resten af teamet.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

 

- Opfølgning på KPI'er for at sikre at kvalitetsstandarder overholdes og løbende forbedres.

- Rapportere på eventuelle afvigelser.

- Afsendelse og modtagelse af biler både fysisk og i vores TMS-systemer efter gældende CMR-   lovgivning.

- Kontrollere læsse-/losserapporter og sikre manko/overtal.

- Kontakt til vores vognmænd, leverandører og samarbejdspartnere i form af support og opfølgning på opgaver via telefon og mail.

- Kontakt til vores kollegaer på terminaler i udlandet.

- Diverse driftsopgaver


Vi søger en nysgerrig kollega, som naturligt tager ejerskab og har lyst til at varetage den daglige administration samtidig med, at du fokuserer på at optimere kvaliteten af vores service samt kundeoplevelsen. Du skal trives i en til tider uforudsigelig hverdag og formå at bevare overblikket, når tingene går stærkt.

 

Dertil forventer vi, at du:

 

- Sætter en ære i at levere excellent kundeservice og kender værdien af at være på forkant.

- Trives med at træffe selvstændige beslutninger og vide hvornår sparring er nødvendigt.

- Er kommunikativ og forstår vigtigheden af rettidig kommunikation for effektivt at kunne formidle kvalitetsstandarder til kolleger.

 

Dine faglige kvalifikationer:

 

- Analytisk og erfaren i arbejdet med definerede KPI'er

- Navigerer naturligt i IT-systemer, da vi arbejder i en del forskellige systemer i DHL Freight.

- Du behersker flydende dansk i skrift og tale, mens engelsk og/eller tysk er en fordel.

 

Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring fra logistikbranchen eller tidligere har siddet i en tilsvarende funktion. Truckcertifikat er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 07:00 og 18:00, og vil blive aftalt med nærmeste leder ved opstart.

Opstart per 1.september 2025 eller 1. oktober 2025 men behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.

 

Er du vores nye kollega?

 

Hvis du har lyst til at læse mere om DHL Freight som arbejdsplads, kan du læse mere på vores karriereside: 

 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Andersen på tlf. +45 22 48 43 99.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.